
Kære medlemmer af Kunstforeningen Gentofte Rådhus
Jeg skal hermed varsle, at vi holder årets generalforsamling onsdag den 22. april 2026 kl. 16.00 i Rådhushallen på Gentofte Rådhus.
Såfremt I har forslag, som I gerne vil have til behandling på generalforsamlingen, skal de jf. vores vedtægter § 6 foreligge skriftligt og være formanden i hænde senest den 1. marts. Dagsorden til generalforsamlingen kommer ud inden påske.
Som altid vil der i forlængelse af generalforsamlingen være udlodning af de indkøbte kunstværker. Det kan I godt glæde jer til.
Hold øje med hjemmesiden for at se alle værker i udlodningen.
Vi glæder os til at høre fra jer.
På vegne af kunstforeningens bestyrelse
Konstitueret formand Lea Bloch
Kære medlemmer af Kunstforeningen Gentofte Rådhus
Hermed annonceres datoen for fernisering af ‘Årets’ kunstgave, der udleveres til alle medlemmer hvert 3. år. Sæt kryds i kalenderen onsdag den 11. november 2026 kl. 16.00 til et hyggeligt arrangement i rådhusets kantine, med to spændende og meget forskellige kunstnere.
På vegne af kunstforeningens bestyrelse
Konstitueret formand Lea Bloch
Foreningen er for alle ansatte i Gentofte Kommune.
Kunstforeningen har eksisteret i 50 år og har ca. 200 medlemmer.
Foreningen indkøber kunst hen over året, og en gang årligt udloddes de indkøbte værker blandt medlemmerne.
Fordi vi tror, at kunstneriske oplevelser er livgivende, nyttige, underholdende og nødvendige.
Og kunstneriske oplevelser – sammen med kollegaer fra andre hjørner af vores fælles arbejdsplads – giver en sjovere, bedre og mere meningsfuld hverdag.







Views: 50471